Kontakt din guldsmed i Odense her

Hvis du har spørgsmål til specifikke smykker, du ønsker fremstillet, eller hvis du blot ønsker at vide mere om, hvad jeg tilbyder i min smykkebutik, er du velkommen til at kontakt mig på tlf. 60 18 89 17, og du må naturligvis også meget gerne sende mig en mail eller kigge forbi min butik til en personlig snak.

Jeg kan med glæde allerede nu konstatere, at mine kunder ikke kun kommer fra Odense, men også fra Svendborg, Middelfart, Assens, Nyborg, Faaborg, Kerteminde og resten af Fyn.
Guldsmed Odense - Aytek Gergin
Aytek Gergin
Marianne Sørensen
Læs mere
Vi har fået lavet et vedhæng til vores datter af hendes bedstefars forlovelses/vielsesring fra 1957. Fik den bedste vejledning og ide til smykkets resultat, som blev så smukt og stadig bevarede historien. Super service og rimelig pris. Kan kun give de bedste anbefalinger til Aytek.
Andreas Sundby Boas
Læs mere
En fantastisk service i en meget hyggelig butik, efter lang søgen, var her endeligt en guldsmed med eget værksted, fik lavet en flot vielsesring ud af mine gamle bedsteforældres vielsesringe.... Jeg giver mine varmeste anbefalinger!
Pia Emma Sølyst Nielsen
Læs mere
God service og følelsen af ægte interesse for ens ønsker til smykket 😊
Henriette Holm
Læs mere
Aytek hjalp mig da jeg gerne ville ha sat en topas i en ring som jeg har avet, det blev virkelig flot og jeg er meget glad, derfor kan jeg kun varmt anbefale Aytek.
Knud Østergaard
Læs mere
På en østerstur i Vadehavet fandt jeg sidste efterår en flot perle indlejret i en stillehavsøsters. Til min kones fødselsdag i år fik jeg så Aytek til at lave en ring i oxyderet sølv med perlen påsat nu i en lille sølvskål. Resultatet blev meget smukt. Processen hen til resultatet var spændende med forskellige kreative udspil fra Ayteks side, inden vi nåede frem til den nævnte løsning. Aytek får derfor min varmeste anbefaling for kreativitet og flot håndværk kombineret med hurtighed og fornuftig pris.
Tidligere
Næste

Guldsmed i Odense C på Fyn – Danmarksmester og Nordisk mester i 2015

Besøg mig i Overgade 17

Når du går en tur i den gamle del af Odense, går du måske forbi mit lille smykkeværksted i Overgade, kun nogle hundrede meter fra byens gågader i Vestergade og Kongensgade, og få kilometer fra Odenses store indkøbscenter – Rosengårdcentret.

På denne hyggelige brostenbelagte handelsgade åbnede jeg i 2017 min butik og værksted. Dette har i mange år været mit helt store ønske.

Du finder mig som oftest dybt koncentreret i smykkeværkstedet, hvor jeg fremstiller håndlavede bestillingsvarer for mine kunder.

Guldsmed i Odense - professionelt arbejde siden 2000

Jeg har arbejdet professionelt med guldsmedefaget siden 2000, og jeg havde allerede mange års erfaring, da jeg startede på guldsmedeuddannelsen. Jeg er uddannet guldsmed fra EUC Lillebælt og har stået i lære hos Skovgaard Guldsmed & Urmager i Glamsbjerg, som også har en guldsmedebutik i Rosengårdcentret i Odense.

Sidenhen var jeg svend hos Skovgaard Guldsmed & Urmager. Da jeg var udlært i 2015, deltog jeg i danmarksmesterskaberne for guldsmede, som jeg vandt og derfor gik videre til de nordiske mesterskaber. Ved de nordiske mesterskaber var Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island alle repræsenteret med hver to deltagere, og det var med stor stolthed, at jeg også vandt det nordiske mesterskab. Det tændte kun en endnu større lyst for at blive selvstændig, og var dermed startskuddet til at åbne mit eget værksted.

Fra guldsmed i Tyrkiet til guldsmed på Fyn

Jeg er tredje generation af guldsmede i min familie, både min farfar og min far var begge dygtige guldsmede i Tyrkiet. Jeg er derfor vokset op mellem ædelmetaller og smukke sten, og allerede som barn fattede jeg hurtigt interesse for faget.

Som 13-årig begyndte jeg at kigge min far og farfar over skulderen, når de arbejdede i deres værksted. Det var også her jeg fremstillede mit allerførste smykke – en sølvring med en indfattet sten – som var en gave til min farmor.

Følelsen af at have fremstillet noget smukt med mine hænder, var helt speciel. Endnu mere specielt var det, at se min farmors glæde over at modtage noget jeg havde lavet. Det er nok den følelse der gør, at jeg har valgt at fokusere på mit smykkeværksted, og mine specialfremstillede og håndlavede smykker, som alle bliver lavet efter mine kunders ønsker.

Håndlavede smykker af høj kvalitet

Jeg fremstiller alle typer smykker i guld og sølv. Alle mine smykker er naturligvis håndlavede, og jeg vægter kvaliteten af håndværket meget højt.

Du kan her på siden læse mere om:

Jeg har stor erfaring med at designe og fremstille brocher, slipsenåle, manchetknapper, øreringe, halskæder, vedhæng, fingerringe og meget andet. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser.