Jeg designer og fremstiller unikke og håndlavede vielsesringe i Odense på Fyn
Design din egen vielsesring i mit værksted
Når I kigger på ringe hos mig, får I en oplevelse, der skiller sig ud fra mange andre guldsmede, fordi jeg primært fremstiller håndlavede smykker i Odense.
Det betyder, at mit udvalg i butikken er begrænset, men til gengæld får du hos mig muligheden for at skabe noget unikt. Jeg nyder at fremstille noget, som jeg ved, at mine kunder selv har været med til at designe, og som de derved får en helt særlig tilknytning til.
Unikke vielsesringe i Odense
Når to mennesker siger ja til hinanden, har de naturligvis ofte et ønske om at forsegle dette ja med en særlig ring, og jeg oplever derfor en stor efterspørgsel på unikke og specielle vielsesringe.
Der er meget stor forskel på, hvad det enkelte par lægger vægt på i udvælgelsen, og mange par bruger lang tid på at finde den helt rigtige løsning.
Håndlavet vielsesring i guld
Når man beslutter sig for at få lavet vielsesringe i guld, er der flere ting, man skal tage stilling til. Man skal beslutte, om man ønsker gult guld, hvidguld, rødguld eller måske en kombination af farverne.
Man skal yderligere beslutte, hvilken karat guld, ringene skal have. Karaten afhænger ofte af, hvilket prisleje man har lagt sig i. Vielsesringe i 18 karat guld har en højere pris end i for eksempel 8 eller 14 karat guld.
Et bud på en meget klassisk løsning kunne være en vielsesring af hvidguld med diamant, men jeg kan skabe uendeligt mange smukke og unikke ringe.
Håndlavet vielsesring i sølv
Hvis man har bestemt sig for, at man gerne vil have et flot sæt vielsesringe, men ikke bryder sig om guldsmykker – eller ikke har lyst til at afsætte et stort beløb til dette – så er sølvringe også en meget smuk løsning.
Når jeg arbejder med sølv, kan jeg skabe lige så unikke resultater som med guld, og mulighederne er også her uendelige. En sølvring med en diamant eller en anden type sten fremstår utrolig elegant, ligesom en helt glat og enkel udgave til manden også er meget populær.
Vielsesringe til mænd
Det er ikke alle mænd, der vælger at få en vielsesring, men de mænd der gør, har mange muligheder for at finde noget, der passer netop til deres behov.
Ofte kan mænd have meget forskellige ønsker – både sølv- og guldringe, med og uden sten. Du kan læse mere om herresmykker her.